Bruger du andres tid fornuftigt ?

Frivillighed er på alles læber, det er moderne at være frivillig og godt for CV´et. Har du vist din interesse for andre og det der sker omkring dig, når du en dag skal tages i betragtning til et nyt job, vil det sige meget om dig i dit arbejde.

Jeg har præcis læst 45 ansøgninger igennem til et job jeg har ude på jobportalerne i København og her er det helt tydeligt, at ansøgerne selv betragter deres fritidsinteresse som et aktiv, som en indikator på hvilken type menneske de er og dermed hvilken medarbejder jeg kunne få.

Og jeg synes faktisk det er meget vigtigt at mine medarbejdere er frivillige og vigtigt at give borgerne mulighed for at være frivillig og for støtte op om frivillige initiativer, præcis som det jeg selv er leder for - Cph Volunteers - hvor vores medlemmer kan melde sig på opgaver til store events og få mulighed for, i en koordineret indsats at være med hvor det sker, få uddannelse, medlemsarrangementer og fælles oplevelser.

EU har endda gjort 2011 til internationalt frivillighedsår, fint skal det være, at være frivillig, men hvad med dem der skal bruge de frivillige ?

Hvem snakker om de krav man bør stille til dem der bruger de frivilliges indsats ?

Hvem uddanner virksomheder og arrangører til at tænke videre ud af boksen og indse, at det de engang så som "convenience arbejdskraft" idag er engagerede, komptente, travle frivillige, der forventer at blive mødt med anerkendelse af, både personligt og fagligt, at deres bidrag gør en forskel ?

De fleste frivillige idag, er frivillige af helt personlige grunde, nå ja, det er da gemt bag ønsket om at gøre en forskel, at løfte der hvor man kan og for at hjælpe dem der ikke har, ligesom en selv.
Men i bund og grund er det en personlig trang til, at føle at man kan noget andre kan bruge, at man møder nye mennesker, intergrere sig, at man har det sjovt og lærer noget ikke mindst - hele tiden.


Arbejder man med frivillige, ved man hvor stor en balancegang det er, at anerkende de frivillige på deres indsats og samtidig kræve et ansvar og engagement fra dem.
Hos os kan man ikke komme og gå som man vil bare fordi man leverer en frivillig indsats, her regner vi med folk og planlægger efter det.
Jo større ansvar, jo større engagement. Møder du ikke op, ødelægger du det for dem der gør - på den måde løfter vi alle i flok for vores fælles organisation.
De frivillige forpligter sig til at tage et ansvar på vores vegne og gør det iøvrigt meget gerne.

Så hvad gør man når frivilligkoordinatoren på en stort event i København, ikke behandler de frivillige ordentligt ?
Eller omplacerer dem på andre opgaver, end dem de har meldt sig til, som om opgavens art ikke skulle være vigtig ?
Hvem klager man til, når vores lange planlægning af vagter og kontrakter om brug af de frivillige ikke overholdes ?
Man slår i puden gør man.... for der er ingen sanktioner på spild af andre folks tid - desværre!

Frivillige er ikke en flok køer man kan flytte rundt som det passer sig. De er ikke arbejdskraft man kan bruge for at spare penge på en stor tung post.
den tanke er et levn fra en fortid, som mange stadig hviler i.
Frivillige er medarbejdere der skaber nærhed, engagement, fællesånd og stemning. De ligger ofte mange hundrede timer i at skabe din store begivenhed og skal honoreres derefter. Med Respekt!

Det er mit store ønske, at alle store events i København, der er støttet fra kommunal side, gensidigt forpligter sig til at organisere det frivillige område ordentligt. Stort set alle Begivenheder i København er støttet med kommunale kroner og stort set alle bruger, blandt andet gennem Cph Volunteers, frivillige til store opgaver under afviklingen.

Få så de gammeldags spareplaner ud af jeres Event og se de virkelige muligheder i at bruge frivillige til jeres arrangement!
Gør dét ekstra det kræver at behandle dem værdigt, så de kan formidle din Event med glæde og engagement.

Brug nu din arbejdstid på at planlægge de frivilliges fritid, det er det dyrebareste de har.

"100 portrætter af 100 unge talenter. Mød fremtidens topchefer" står der på forsiden af Berlingske Nyhedsmagasin talent 100
Jeg er netop trådt ind af døren, til Berlingskes årlige talentkonference, hvor jeg selv er en af de 100 udvalgte i årets magasin. Jeg er temmelig nysgerrig på, hvad mon Saxo Bank direktør Lars Seier og Klima/ligestillingsminister Lykke Friis mon har at sige om emnet talent.
Hvornår er man et talent, hvorfor er man et talent og hvornår er man bare god til det man laver ?

Der er temmelig mange jakkesæt på stolerækkerne og ikke så mange kvinder, men dog flere end der siges at have været førhen. Alle ser ret alvorlige og vigtige ud.
De spejder rundt for at se, hvem de mon er i kategori med og om der er nogen de kender.
Jeg kender ingen og er også havnet i den kategori, som journalisten fra Berlingerne så fint kaldte for "rodekassen"
Jeg føler mig umiddelbart hjemme i den kategori også da jeg læser om de andre 9 indenfor "Projektledelse og Administration" - vi er de sorte får!

I bund og grund kan man jo synes hvad man vil om udpegelser af specielle talenter, nogle mener at det blot er en netværksting, andre mener det er hårdt arbejde, helt andre mener at det er en fis i en hornlygte... og hvad skal det egentlig til for ?

Jo... Jeg synes nu nok det er relevant.
Når Berlingske Nyhedsmagasin gør sig den ulejlighed, at trykke et magasin med fokus på nye erhvervsledere og afholde en dertil skræddersyet konference, er det ikke blot en udvælgelse jeg kan gå og bryste mig med, eller smække på min blog... næh den helt store pris består faktisk i, at få adgang til det store erhvervsnetværk Netværk Danmark
Her kan man som ny leder, lære af ældre og mere erfarne ledere indenfor stort set alle typer virksomheder. Her er der erfa grupper og sparringsgrupper til den helt store guldmedalje.
Og som noget helt specielt får jeg "Talent 100 - 2010 gruppen" som mit eget erfa netværk, som jeg kan følges med mange år frem i tiden.
Her har Berlingske Nyhedsmagasin virkelig fat i den helt lange ende og så kan alle andre efter min mening kalde det lige præcis hvad de vil!
At der er nogen i erhvervslivet der gider, at gøre sig den anstrengelse at sammensætte folk i sådanne netværk og tilbyde erfaring og sparring for alle virksomhedsgrupper, er al ære og respekt værd.
Og guld værd på den lange bane...

Lars Seier og Lykke Friis var begge gode og vedkommende, og sagde det alle os "talenter" godt ved, nemlig at man ikke kommer langt uden hårdt arbejde og et bagland der bakker op undervejs. Højst relevant at nævne alligevel, da mange er af den fejlopfattelse, at man er heldig hvis man får lov at leve af og arbejde med det der interesserer en.
Det er selvfølgelig rigtigt og jeg føler mig også meget heldig når jeg hver morgen glæder mig til at komme på arbejde. De fleste ved bare ikke, at man sjældent har fri når man arbejder med sit hjerteblod, det pumper jo rundt i kroppen alle timer i døgnet og følger en alle steder man går og står. Måske netop derfor bliver det en livsstil at leve for sit arbejde - og ikke arbejde for at leve.

Jeg siger tak til Berlingske Nyhedsmagasin for at give mig mulighed for at udvidde mit netværk, med ledere jeg ellers aldrig ville have mødt og som jeg måske skal møde mange gange gennem livet igen, i helt andre faglige sammenhænge.

30, færdig og klar til at leve livet !

Det er de færreste der ved det, men livet stopper(ikke ) når man bliver 30...

Toget kører over Øresund og jeg kigger træt ud af vinduet. Isflager så store som rundetårne driver rundt under broen og ligner store kontinentale brudstykker, verdensdele på vej mod syd.
Var jeg ikke lige lidt ældre end alle de andre til den koncert igår ?

Jeg har glemt min makeup og ser herrens ud, skal på arbejde, på en søndag. Min dejlige kæreste ligger under dynen derhjemme og jeg drager afsted i det kolde vintervejr... for at arbejde...

Var jeg ikke lidt ældre ?
Jo, det var jeg vist.......
Hvorfor er jeg på vej på arbejde ?
Et spørgsmål jeg vist aldrig ville have spurgt mig selv om, ikke engang for bare et halvt år siden...
Med blot 14 dage igen til mit eget runde hjørne, de 30 år, kan jeg ikke sige mig fri for at vende hver en sten på min vej, i et desperat forsøg på at bevise, ja nærmest retfærdiggøre (mest overfor mig selv), at jeg har nået det jeg ville, kravlet op af karriere stigen og bestemt ikke bare sløset tiden væk!

Temmelig mange cigaretter og rødvinsbranderter er gået med at sidde og klappe mig selv på ryggen, sikke et godt liv vi har og sikke vi beviser, at vi osse kan noget, os kvinder født i 80... Vi kan det hele, arbejde, feste, arbejde, feste...

Hvem er det lige vi gør det for ? Jeg tror de fleste er temmelig ligeglade med, om jeg arbejder 70 timer i ugen eller 37 eller ingen overhovedet...

Om lidt er klub 30´erne åben, porten ind til parcelhusårtiet og årskort til klub Nord.... nej fandeme nej!

Idag bestemte jeg mig for, at mit næste årti skal være mit hippie årti, jeg lader håret gro, peace out man (!)
Ja det klinger fedt!
Jeg vil være hjemme med min kæreste under dynen, hjemme hos min mor og far med deres kommende børnebørn. Jeg vil se verden og omfavne den, bage boller, skrive musik og drømme.

Ikke flere bilkøer, fler´døgns arbejde, glemte ferier, store nøglebundter, tomme køleskabe, og kedelige café latte brunch´es i storbyens jungle.

Jeg siger velkommen til moder jord, drømme, kærlighed, familie, tid og mig selv.

Jeg glæder mig til at blive 30 :)

Interkulturel forståelse af dine egne omgivelser

I denne uge indgik jeg en aftale om ny uddannelse af Cph Volunteers indenfor Interkulturel forståelse og kommunikation.
Emnet optager mig meget, da vi igen og igen oplever, at danskere har en anderledes flad struktur end andre europæiske ( og for den sags skyld oversøiske ) lande. Dette udmønter sig i vores kommunikation med hinanden, således oplever vi, at internationale Volunteers, kan have problemer med at forstå den danske ledelsesform, ligesom at vores danske frivillige kan have svært ved at formidle et ganske simpelt budskab, til udenlandske delegerede eller messegæster.

Jeg tog kontakt til firmaet Itim, der udelukkende beskæftiger sig med Intercultural managment efter grundlæggeren Professor Geert Hofstede.

det er ikke noge kedeligt bekendtskab jeg har gjort mig her og vil anbefale alle der kan og vil, at prøve at sætte sig en smule ind i emnet. Der er gået en kommunikations"prås" op for mig, både i arbejdet med mine egne medarbejdere, men også i hvor forskelligt vi i verden kan opfatte een og samme sag.

Kurserne starter i foråret for medarbejdere og medlemmer i Cph Volunteers, men I kan bestille et helt skræddersyet program til jeres egen virksomhed, med udgangspunkt i nærmest hvilken som helts interkulturel kommunikationsudfordring.

Enjoy!

Vi kører videre!

Det er med stor glæde at jeg her kan skrive, at Cph Volunteers har fået bevilling til næste år og nu skal indgå som en del af Københavns Kommunes Eventsekretariat. Det er en meget spændende udfordring og vi vil gøre det bedste vi kan for at være med til at skaffe flere gode og spændende events for København - og ikke mindst de frivillige til det.
Korpset er nu nået op på 600 medlemmer!
Efteruddannelse og medlemsarrangementer begynder i denne uge og om en lille måned ligger programmet for den første del af foråret på plads !
Har du kyst til at se og læse mere kan du gøre det her på Cph Volts hjemmeside

Meld dig som frivillig for din by !!!

Skal København kunne løfte det brede udbud af events byen får tilbudt, er der brug for flere hænder.
Det nye frivillkorps Cph Volunteers ønsker at samle de frivillige Københavnere, der gerne vil gøre deres by til et mere spændende sted at være. samtidig kan vi gøre noget for studerende og efterlønnere, der gerne vil have større netværk og sociale muligheder, Cph Volts byder også på efteruddannelse og medlemsfordele.
Det er allerede muligt at tilmelde sig som frivillig i Cph Volunteers, hvis man gerne vil være med til at løfte København som værtsby og skabe mulighed for flere store og små begivenheder der mangler hænder.
Vi starter med IOC kongressen og COP15 - Klimatopmødet.

Man kan også få lov at høre mere, inden man tilmelder sig.

Ny hjemmeside kører onsdag - vi glæder os!

Fredags "rock" for nedrullede gardiner..

I en tid hvor næsten hver gade har en festival og hvor man ikke kan bevæge sig udenfor en dør uden at få en højtaler smækket lige op i fjæset, kan jeg godt undre mig en smule over Tivolis DB grænser.
Jeg ved det har været diskuteret mangen en gang, men set i lyset af den nyligt overståede Distortion festival, så giver det simpelthen ikke mening at have grænsen sat så lavt mere.
Sølle 95 DB må de stakkels lydmænd lukke op for på Plænen, hvilket sikkert passer nogle godt, men bestemt passer mig en smule dårligt. Til Distortion hvor, ja bevares, nogle af koncerter foregår indenfor, kunne man ikke passere et gadehjørne uden at få trommehinderne blæst ud af Dj´s på ladvogne og udendørs electronica scener med subb´er så store som rundetårn og det vel at mærke midt i boligkvarterer i Københavns tættest befolkede områder.
Derfor virker det simpelthen så oldnordisk at Tivoli stadig har den begrænsning i haven

Jeg kunne forstå hvis den lave DB grænse var sat for at skåne de gamle pensionister der nyder havens blomster, eller for at beskytte de arbejdende på rådhuset, men ingen af delene er at spotte fredag aften kl. 22.00
Jeg kunne også forstå det, hvis det var en grænse på pantomime teateret, eller på big band scenen, hvor folk selvsagt ville få et hjerte stop af den pludselig høje lyd.

Egentlig kan jeg sagtens forstå det.
Men... det holder altså ikke, at Tivoli prøver at være en vigtig og aktiv spiller på markedet, ved at markedsføre sig på at have nye hotte navne på deres gamle scene, hvis de ikke følger planen op.
Der vil nemlig ganske snart ske det, at de seriøse bands formentlig ikke gider spille der mere, fordi det er så træls for dem, at stå foran et halvdødt publikum, uden fysisk respons og halvdelen hægtet af fordi man ganske enkelt ikke kan høre en dyt af hvad der bliver spillet, sunget eller sagt fra scenen.
At markedsføre sig som et koncert sted hvor også et ungt publikum har lyst til at komme, lykkes kun hvis publikum også får en god oplevelse med hjem.
Jeg har købt årskort i år, tænkte jeg skulle komme hver fredag efter arbejde og høre noget god musik, men jeg er stået af efter selv Bo Kaspers orkester forsvandt i larmen fra Ballongyngen.
Man tør jo knapt synge med, af frygt for at overdøve bandet eller ødelægge oplevelsen for sidemanden, der desperat prøver at spidse ører, for at høre om der er liv på scenen.

Og hvis man skal tage et pengemæssigt perspektiv med i sagen, så ville Tivoli sandelig også sælge lidt flere øl, ved at skrue en my op for volumen.

Tivoli skulle ta deres publikum og sig selv alvorligt og skabe en god koncert plæne med ordenlige lydforhold, så det reelt blev en fed oplevelse at komme og se de bands der kan trække det unge nye publikum til, eller tage konsekvensen af DB grænsen og booke eftermiddagsforestillinger med Jazz acts, der lyder bedst ved mindre volumen.
Det er en hån mod publikum og musikerne, at vi skal opleve bands som Veto og Carpark North uden at kunne mærke så meget som en bas vibration, det er simpelthen ikke tidsvarende lydforhold i forhold til den genre der bookes ind i Tivolis program, men svarer mere til at købe en lagkage og skrabe al flødeskummet af inden man spiser den.
Så heller spise den lidt sjældnere, og med hele molevitten på.