Skift din usikkerhed ud med nysgerrighed!

Hører du til gruppen af ledere i midt 30´erne, som kan få kuldegysninger over, hvor meget de helt unge newcomers når og kan i dag ? Jeg gør!
På et nyligt overstået opfølgningsmøde med mine medarbejdere, fik jeg nærmest angst over, hvor meget mine unge medarbejdere mellem 22 og 28 år kan. Til mødet lå flere oplæg til brugen af de sociale medier og forslag til nye strategier og tiltag på imagesiden.
Medarbejderene i Cph Volunteers er super effektive, vant til at arbejde i grupper og på tværs af fag, uddannet til at sætte spørgsmåltegn ved stort set alt, og så er de hjemmevante på stort set alle sociale platforme og stiller krav til, at virksomheden også er det.
Ramt af en følelse af at være utilstrækkelig, ikke fit som chef og bange for at tabe ansigt, var min første reaktion lidt afvisende. Men efter endnu en nøje gennemlæsning, blev jeg ramt af taknemmelighed.
Tænk, at de vil bidrage med alt det! Tænk, at jeg har medarbejdere som faktisk ved noget, om noget jeg ikke kan. Samtlige lederkurser i bagagen stod og hoppede for at komme til, da jeg overvandt min frygt og på mødet spurgte ind til alt det, jeg ikke er klog på. Ærligt talt, det er sgu et Tabu for mig!

I kølvandet på denne oplevelse, blev jeg opmærksom på endnu en ting; nemlig at jeg som leder for to generationer ( den under 30 og den over 40 ), skal være opmærksom på også at få viden spredt, istedet for blot at ansætte unge til de "nye" opgaver såsom onlineforaer, vidensdeling, FB og netværksdannelse.
Mine lidt ældre medarbejdere er også meget effektive, mere erfarne og gode til at se en sammenhæng på vores formål og strategier. Og det er let at fordele opgaverne, så de slet ikke lærer noget nyt.
Men ser man på realiteterne, så skal mine medarbejdere over 40 være på arbejdsmarkedet 30 år endnu, og så er det altså for tidligt at sætte dem af!

Det synes de også selv, by the way....
Så i går blev vi enige om følgende arbejdsmotto:
Skift din usikkerhed ud med nysgerrighed og vær ærlig omkring de ting, du ikke er bekendt med.

NU er jeg lidt klogere, ja nu ved jeg faktisk lidt mere om digital strategi. Min praktikant på 22, har lige lært mig lidt om viral rækkevidde og social retorik (!)
Er der håb for mig, er der håb for alle!

God arbejdslyst!

Hvem skal få de nye ideer hvis alle tænker ens?

Efter det nyligt overståede Folkemøde på Bornholm, hvor jeg deltog i et par debatter om inddragelse af borgere i udkantsområder, er der nogle tanker, som har rumsteret i hovedet på mig. Debatterne skulle have omhandlet, hvordan vi kan professionalisere rammerne omkring inddragelse af forskellige borgergrupper i det frivillige, i det kommunale og det private. Istedet kom debatten i højere grad til at omhandle, hvorfor folk ikke vil tage ansvar for de sociale opgaver i samfundet. Vi kom omkring forringelse af velfærd, socialt ansvar, udmagrede foreninger og respektløse unge der ikke vil løfte i flok og stadig sad jeg med en noget flad fornemmelse på turen hjem. 
Jeg synes det er paradoksalt, hvordan vi i Danmark på den ene side gennem et strammere og strammere uddannelsessystem og gennem de konstante fordummende TV programmer, opfordrer folk til, kun at tænke på sig selv og deres egen karriere. Samtidig forventer vi, at de senere hen i livet vil tage ansvar for deres medmennesker og det samfund vores forældre har bygget op? 
Hvis unge ikke kan få lov at puste ud efter Gymnasiet, udforske verden og nå at arbejde i mange forskellige miljøer med mange forskellige mennesker får vi, efter min mening, en smallere og fattigere verden at leve i. Nu kaldes det ikke længere et dannelsesår, når vi tænker os om eller arbejder med noget helt andet end det vi har studeret - nu kaldes det et fjumreår. 


Hvem siger, at man ikke kan have brug for at "fjumre" mange gange i løbet af et langt liv? Skal vores vej gennem livet lægges fast allerede fra børnehaven, eller er der måske en sandsynlighed for, at vi gennem livet får nye ideer, nye muligheder, ny energi og viden til at ville noget helt andet end det først planlagte? Er der en sandsynlighed for, at et fornyet syn på gamle modeller, kan skænke gammel vin på nye flasker? 


Hvem skal få alle de nye ideer, hvis alle tænker ens? 


Oplevelser i Afrika, Asien eller Aalborg kan være med til at sætte vores liv i perspektiv. Uddannelser(med vægt på Dannelse), som sætter vores normer og livsførsel i forhold til andre kulturer kan berige os med ideer og nye måder at udføre/udfordre vores rutiner på. Danmarks politikere er håbløst bagud i deres syn på dannelse og innovation og Danmark er blevet en ensporet og forkælet nation hvor alt handler om MIG. 
Hvis man ønsker et land, hvor alle tager ansvar for vores fælles bedste, skal vi tænke meget mere langsigtet. En 4 årig poltisk valgstrategi kommer vi ingen vegne med.... vi skal turde at tænke videre end i morgen. 
Hvis de børn, der i dag går i skole, skal løfte flere frivillige og sociale opgaver i fremtiden, skal de have det ind med modermælken fra de bliver født. Social bevidsthed kan ikke studeres ind i hjertet. 
Det sociale ansvar skal nurses og gøres til en del af vores identitet og alle skal bidrage sammen. Det skal prioriteres, at vi bruger tid på mennesker, på at lære forskelle at kende, på at hjælpe og på at tage ansvar. Det er ikke noget man kan bestemme sig for politisk uden at have skoler, erhvervsliv og familier med på vognen. 


Jeg drømmer om en verden hvor man gør mere af det HER hvor Tim Brown udfordrer indlæring hos voksne eller det HER hvor Yves Behar fortæller om hvordan man aldrig bliver færdig med at udvikle sin egen kreativitet og historie. Eller HER hvor Geoff Mulgan fortæller om hvordan man kan udfordre skolesystemet til at skabe mennesker der vil være med til at udvikle samfundet og samtidig være en del af det.