tirsdag den 10. juli 2012

Hvem skal få de nye ideer hvis alle tænker ens?

Efter det nyligt overståede Folkemøde på Bornholm, hvor jeg deltog i et par debatter om inddragelse af borgere i udkantsområder, er der nogle tanker, som har rumsteret i hovedet på mig. Debatterne skulle have omhandlet, hvordan vi kan professionalisere rammerne omkring inddragelse af forskellige borgergrupper i det frivillige, i det kommunale og det private. Istedet kom debatten i højere grad til at omhandle, hvorfor folk ikke vil tage ansvar for de sociale opgaver i samfundet. Vi kom omkring forringelse af velfærd, socialt ansvar, udmagrede foreninger og respektløse unge der ikke vil løfte i flok og stadig sad jeg med en noget flad fornemmelse på turen hjem. 
Jeg synes det er paradoksalt, hvordan vi i Danmark på den ene side gennem et strammere og strammere uddannelsessystem og gennem de konstante fordummende TV programmer, opfordrer folk til, kun at tænke på sig selv og deres egen karriere. Samtidig forventer vi, at de senere hen i livet vil tage ansvar for deres medmennesker og det samfund vores forældre har bygget op? 
Hvis unge ikke kan få lov at puste ud efter Gymnasiet, udforske verden og nå at arbejde i mange forskellige miljøer med mange forskellige mennesker får vi, efter min mening, en smallere og fattigere verden at leve i. Nu kaldes det ikke længere et dannelsesår, når vi tænker os om eller arbejder med noget helt andet end det vi har studeret - nu kaldes det et fjumreår. 


Hvem siger, at man ikke kan have brug for at "fjumre" mange gange i løbet af et langt liv? Skal vores vej gennem livet lægges fast allerede fra børnehaven, eller er der måske en sandsynlighed for, at vi gennem livet får nye ideer, nye muligheder, ny energi og viden til at ville noget helt andet end det først planlagte? Er der en sandsynlighed for, at et fornyet syn på gamle modeller, kan skænke gammel vin på nye flasker? 


Hvem skal få alle de nye ideer, hvis alle tænker ens? 


Oplevelser i Afrika, Asien eller Aalborg kan være med til at sætte vores liv i perspektiv. Uddannelser(med vægt på Dannelse), som sætter vores normer og livsførsel i forhold til andre kulturer kan berige os med ideer og nye måder at udføre/udfordre vores rutiner på. Danmarks politikere er håbløst bagud i deres syn på dannelse og innovation og Danmark er blevet en ensporet og forkælet nation hvor alt handler om MIG
Hvis man ønsker et land, hvor alle tager ansvar for vores fælles bedste, skal vi tænke meget mere langsigtet. En 4 årig poltisk valgstrategi kommer vi ingen vegne med.... vi skal turde at tænke videre end i morgen. 
Hvis de børn, der i dag går i skole, skal løfte flere frivillige og sociale opgaver i fremtiden, skal de have det ind med modermælken fra de bliver født. Social bevidsthed kan ikke studeres ind i hjertet. 
Det sociale ansvar skal nurses og gøres til en del af vores identitet og alle skal bidrage sammen. Det skal prioriteres, at vi bruger tid på mennesker, på at lære forskelle at kende, på at hjælpe og på at tage ansvar. Det er ikke noget man kan bestemme sig for politisk uden at have skoler, erhvervsliv og familier med på vognen. 


Jeg drømmer om en verden hvor man gør mere af det HER hvor Tim Brown udfordrer indlæring hos voksne eller det HER hvor Yves Behar fortæller om hvordan man aldrig bliver færdig med at udvikle sin egen kreativitet og historie. Eller HER hvor Geoff Mulgan fortæller om hvordan man kan udfordre skolesystemet til at skabe mennesker der vil være med til at udvikle samfundet og samtidig være en del af det.

1 kommentar:

Tenna sagde ...

Super godt skrevet og gode pointer!!

Ikke mindst er jeg så enig i, at social bevidsthed skal skabes fra barns ben, og at vi i samfundet har alt for meget MIG-identitet og i stedet burde have fokus på at udvikle de bedste rammer for at skabe social bevidsthed og ansvarlighed.

Rammer der gør, at børn i mange kontekster (hjemme, i skolen, i klubben/foreningen og alle mulige andre steder) oplever glæden ved fællesskab, glæden ved at få og ikke mindst ved at give noget til andre og til samfundet i det hele taget.

Og lige så vigtigt; rammer der inddrager dem og inviterer dem til at være med til at optimere og udvikle nye løsninger. Så skaber vi - udover næstekærlighed:) - socialt medansvar og ejerskab samt stimulerer kreativitet og innovation.

Ham Geoff Mulgan har da helt sikkert fat i lange ende med hans Studio schools! – men tankerne omkring børns forskellige læringsstile, og måden i stedet at inddrage børnene i virkelige cases, som de er med til at udvikle løsninger til og som samtidig kan åbne for læring samt social bevidsthed, skal de da møde i skolesystemet (bl.a.) lang tid før, de bliver teenagere.

For gør de det, og kan vi netop, som du skriver, så undlade, at de skal låses på hænder og fødder i uddannelsessystemet, men i stedet give tid og rum til udforskning af verden og livet, SÅ skulle oddsene være gode for, at vi kan "få skabt” nogle unge skønne borgere, der er socialt ansvarlige, ikke tænker ens og som kan få de nye ideer. Nye ideer, som ja, er nødvendige for at bringe os videre og sikre, at vi bl.a. kan opretholde vores velfærd i fremtiden.

(-: Fed blog :-)