Derfor skal du stemme - selvom du er ung!

Åbner man for radioen på daglig basis, hører man ikke om andet end at de unge risikerer at blive den tabte generation ved dette kommunalvalg. Og det på trods af, at mange forskere dagligt udtaler sig om, at unge igennem flere generationer generelt ikke har en særlig stor andel af stemmerne ved kommunalvalg og at året i år derfor ligger nogenlunde på linie med kommunalvalg i tidligere tider.

Der er ingen tvivl om, at det er problematisk, at en stor del af samfundet ikke stemmer, men måske ville det ændre sig, hvis man vendte problematikken om:

Det er ikke de unge som bliver den tabte generation, men omvendt lokalpolitikerne som taber i længden. Hvis de unge ikke stemmer og der i øvrigt ikke er mange andre der stemmer ved kommunalvalg, må problemet i sidste ende lande på lokalpolitikernes bord.

Har man ikke folket bag sig, kan det ikke forsvares, at man træffer beslutninger på borgernes vegne. Fortsætter den spiral vil politikerne i sidste ende ikke have det mandat det kræver at lede en kommune. Og så er det ikke den unge generation som er tabt, men derimod vores demokrati.

Nu er det heldigvis ikke så slemt - endnu.

Til gengæld er det en reel udfordring, at få den unge generation til stemmeurnerne og det kan egentlig undre mig. Nogle mener at kommunalpolitik fortrinsvis er for gamle og børnefamilier, men det mener jeg bestemt ikke er rigtigt. Udfordringen ligger nok i, at de unge ikke ved nok om, hvad de faktisk kan påvirke ved at stemme, og at vi er for dårlige til at fortælle hvad de får ud af det.

Sms beskeder, starbucks valgsteder og sexede plakater har ikke megen effekt, hvis ikke indholdet kan kobles til de unges hverdag.

Her er nogle gode grunde til hvorfor du skal stemme - også selvom du er ung.

Boligen og byen:

Kommunen bestemmer over de almene boliger, herunder studieboliger, kollegier og ungdomsboliger, hvor mange der bygges og hvor meget de skal koste og desuden hvordan man kommer i betragtning til dem.

Kommunen beslutter hvor meget du kan få i boligstøtte.

Kommunen sørger for at du får tømt skraldespanden, ryddet cykelstien for sne, når du skal cykle i skole og at der er asfalt på vejene så du kan komme derhen uden en punktering.

Uddannelsesområdet:

Kommunen er med til at skaffe nye uddannelsesinstitutioner og studiepladser til din by.

Jobsområdet:

De forhandler også med de virksomheder der i fremtiden skal lægge deres arbejdspladser i din by og dermed skaber vækst, praktikpladser og forretningsliv.

Sport:

Kommunen støtter nye idrætsanlæg hvor du dyrker sport, går til fodboldkampe eller ser anden sport.

De bygger stier til at løbe på, parker til at leve og bevæge sig i.

Kultur:

Kommunen støtter musiklivet med støtte til kommunale spillesteder og festivaler, der skaffer ny 

musik til byen og stiller øvelokaler til rådighed.

De støtter også museer og kultur/ungdomshuse i din by, hvor du kan opleve ny kunst og være sammen med andre unge..

Kommunen tager initiativ til byudvikling, herunder nye områder som skal udvikles f.eks havneområder med havnebade, promenader, rekreative områder, hang outs og aktiviteter i byen, til gavn for dit udeliv, festivalliv, og dit idrætsliv.

Og når alt det her er sagt, er der kun tilbage at sige, at lokalpolitikere har halvt så meget bureaukrati som folketingspolitkere, meget kortere vej fra tanke til handling og dermed mulighed for at foretage ændringer i din hverdag, som kan mærkes lige nu og her..... Behøver du egentlig flere gode grunde?

Strategien om ikke at have en strategi

Arbejder du med byudvikling eller langsigtede projekter, hvor det er vigtigt at have slutbrugeren med i processen? Så kender du nok til udfordringen med, at brugeren eller aktiviteterne ikke altid passer ind i de rammer du arbejder i.

Strategi og frygten for at hoppe ud i det ukendte og blot forme sin kultur løbende, bliver ofte en modstræbende medspiller, som unægteligt hænger sammen med, at vi lægger os fast på nogle rammer, som ofte viser sig ikke at rumme brugeren.

Langsigtede strategier spiller ikke længere sammen med det behov, vi har for at kunne bevæge os i nye retninger på relativ kort tid og derfor har vi brug for et nyt syn på det forstærkede ord strategi.

Lad mig give dig et eksempel:

For tiden arbejder en af mine medarbejdere på et projekt, som blev udviklet som et samarbejde mellem flere kommuner for 3 år tilbage. Det er et projekt som løber i 4 år og nu er projektet halvvejs.

Fordi projektet beskæftiger sig med undergrund og ungegrupper, vis behov ændrer sig fra uge til uge, bliver det pludselig en udfordring, at projektet på forhånd er defineret i faste rammer, ja faktisk, at det overhovedet er defineret. 

I arbejdet med en generation, som skifter interesser og omgangskreds, som vi skifter underbukser, har vi behov for at prøve af, evaluere, lægge driften om og satse på nye veje. Men det kan man meget sjældent basere et projekt på i opstartsfasen. Ideen om at slippe kontrollen strider ganske enkelt med praksis i større statsligt støttede projekter, hvor drift og afrapportering fylder så utrolig meget og hvor målbarhedsspørgsmålet fylder mere end selve effekten i lokalsamfundet.

Jeg ønsker mig en offentlig sektor, hvor vi kan arbejde med strategi, som havde vi ingen strategi. At vi kan blive så omstillingsparate, at det bliver en væsentlig del af vores strategi, at være så fleksible, at vi former strategien imens vi ruller den ud. Working progres proces, om man så må sige.

Vi skal turde ikke at definere alt i detaljen og samtidig tænke store tanker om sammenhæng.

Har man en god vision for byen at lægge sig op af, kan dette lade sig gøre i praksis. Læs HER fem gode råd til strategisk innovation fra Stanford Social Innovation, hvor rapporten 'The Strategic plan is dead - long live strategy' netop er udkommet.

De unge vi arbejder med i netop dette projekt, vokser op og bliver den nye voksne generation. De skal bruge det offentlige i en stadig mere foranderlig verden. Mit bud er, at det ikke er et spørgsmål om hvorvidt vi skal fungere på den nye generations præmisser, men mere et spørgsmål om hvornår. Og den kommune, den stat og det EU kontor, som først udnytter at slippe kontrollen, får også bedst mulighed for, at binde borgernes behov sammen i store sammenhængende temaer. Lad os udnytte al den viden vi får ind i en rullende proces, til løbende at samle op på tendenser, inddrage vores brugere og forme nye projekter i stedet for, at lægge os fast på hvordan verden  skal se ud - vi har brug for uvished for at komme videre.